Potteskjulere: Her er 3 gode tips

Planter og blomster pryder både ude og inde og med foråret over os, er det ekstra dejligt at se det hele spire. Når du bringer planterne ind i hus og have, kommer de ofte i en brun plastikpotte og har derfor brug for nye hjem. Dette kræver gode potteskjulere – og dem findes der mange af. Her er tre gode tips til, hvad du bør være opmærksom på i valget af potter, og hvordan du udnytter dem bedst muligt.

Lad din plante vælge selv

Forskellige planter og blomster skal have forskellige potteskjulere og krukker. Det er altså den enkelte plante, du skal tage udgangspunkt i, når du er på udkig efter potter – faktisk kan man næsten sige, at du skal lade planten vælge sin egen krukke.

Høje og slanke planter samt planter, der har lange ranker og altså hænger ud over krukkens kant, ser langt smukkere ud i høje krukke end lave. Derimod er lave planter flottere i en lav og bred potte.

Derudover har størrelsen på krukken også noget at skulle have sagt i forhold til, hvor let eller hvor svær den er at passe. Overordnet set er de store krukker mere taknemmelige. De kan indeholde mere jord, og det betyder derfor ikke det helt store, hvis du glemmer en vanding i ny og næ.

Det vil dog se en smule komisk ud med en lille plante i en meget stor krukke og omvendt. Husk derfor at størrelserne nogenlunde skal passe til hinanden.

Terrakotta – materialet, der kan ånde

En af forudsætningerne for, at din plante trives, er, at rodsystemet får godt med ilt. Til det er terrakottakrukker super gode. Terrakotta er lavet af ler og er porøst, hvilket gør, at det “ånder”. En terrakottakrukke vil dermed give dine planter mere ilt til rødderne.

Derudover bliver jorden heller ikke alt for våd, da vandet kan fordampe gennem porerne. En let fordampning gør dog også, at jorden nemmere vil tørre ud. Sørg derfor for at vande dine planter jævnligt, hvis du vælger potteskjulere af terrakotta.

Med sine varme, rødlige og gyldne nuancer er disse potter en flot og tidløs dekoration på din terrasse eller ved fordøren, og de bliver kun pænere med årene. Jo højere temperaturer krukkerne er bagt ved, jo bedre kan de desuden klare sig i kulde. Vær dog opmærksom på, at de ikke tåler frost.

Terrakottakrukkerne er altså et oplagt bud til de fleste typer af planter og blomster.

Hold blomstringen så længe som muligt med dræn

Vi ønsker selvfølgelig alle, at vores blomster og planter gror og beholder blomstringen i så lang tid som muligt. Dette kan du selv hjælpe ganske godt på vej ved at lægge drænmateriale i bunden af dine potteskjulere, såsom lecakugler. Lecakugler holder nemlig på vand og sørger derfor for, at plantens rødder ikke drukner eller rådner i en sø af vand i bunden af krukken.

Derudover er det en god idé at vælge potter med et drænhul, så overskydende vand nemt kan sive ud. Du kan også sagtens selv bore ét stort hul eller flere små.

Husk bare at stille potteskjulere med drænhul på en undertallerken, så vandet ikke løber ud på dine møbler eller i vindueskarmen.

Se flere tips samt et stort udvalg af smukke potteskjulere til dine blomster og planter.